Vi er alle styrede af vaner. Handlinger, vi ikke tænker over. Måske køber du en kaffe to go hver morgen? Børster tænder før du går i bad? Snupper lidt snolder med fra supermarkedet, fordi det hænger og lokker? Eller måske løber du en tur ned ad Strøget bare for at kigge, men ender med at komme hjem med to fede shopping-bags?

Vaner er en stor del af din hverdag. De hjælper dig med at holde styr på alle de ting, du gør i løbet af en dag. Men nogle gange spænder dine vaner også ben for dig. Helt uden at du måske opdager det. Eksempelvis når det handler om at bruge penge.

Men spænder mine pengevaner mon ben for mig? Har jeg vaner, jeg ikke er bevidst om? Vaner, der sluger mine penge hver måned?

Jeg beslutter mig for at undersøge det. Derfor holder jeg i en måned øje med, hvad jeg bruger penge på og hvorfor. For tænk hvis jeg kunne ændre nogle af mine vaner. Så kunne jeg omsider starte en opsparing. Det er målet!

Cappuccino med skumhjerter er dyrt

Kaffeforbrug

Det er torsdag eftermiddag, og min forelæsning er netop færdig. Min veninde spørger, om vi skal drikke en kop kaffe...og hun tænker ikke på, at vi skal sætte os i kantinen. Nej, vi skal finde en hyggelig café, hvor vi kan få en god kop, brygget af en habil barista. Gerne tilsat ‘latte-art’.

Over kaffen taler vi om, at jeg er i gang med dette forsøg, hvor jeg skal kortlægge de vaner, der suger penge ud af min konto. Hvis jeg da har sådan nogle…? Min veninde griner og kigger indforstået på mig. “Kaffe!” udbryder hun.

Jeg må give hende ret. I min Spiir-app går jeg sidste måneds poster igennem i detaljer og tilføjer så hashtagget #kaffe til mit kaffeforbrug. Så kan jeg se præcist hvor mange penge, jeg har brugt på kaffe den sidste måned.

Jeg har købt kaffe 21 gange på en måned, og det er løbet op i 598 kroner.

Wow! På trods af, at jeg faktisk har en termokop med kaffe med i skole hver morgen, bruger jeg cirka 10% af min SU på kaffe. De 21 gange kaffe på en måned er udelukkende fra caféer rundt i København minus ét par kantine-kaffer købt i skolen. Det vil sige, at jeg har brugt størstedelen at mine kaffepenge på ‘pricy’ cafékaffe med ‘latte-art’. Det er lidt vildt, og jeg var ikke bevidst om, at det løb så meget op.

Når jeg ser tallene sort på hvidt, går det op for mig, at den gode kop kaffe ikke betyder så meget for mig, at jeg vil bruge knap 600 kroner på den om måneden. Fremover vil jeg holde mig til at købe den dyre café-kaffe nogle få gange, når jeg virkelig skal forkæle mig selv. Måske en dyr kop café-kaffe én gang om ugen vil være et godt kompromis.

Jeg regner lidt på det. Hvis jeg holder mig til fire kopper om måneden bliver det 120 kroner, og jeg sparer 478 kroner. Hold da op.

Shopping er en skurk

Shoppeforbrug

Tøj, tøj, tøj. Jeg elsker tøj. Jeg elsker at shoppe tøj online, jeg elsker at shoppe tøj på loppemarkeder, jeg elsker at shoppe brugt tøj på Tradono og på Trendsales, og jeg elsker at shoppe tøj i butikker. Det ved min Spiir-app også godt. Her finder jeg nemlig ud af:

at jeg i den sidste måned har brugt 3112 kroner på tøj.

Hovsa! Til mit forsvar vil jeg lige sige (ja, nu kommer der en rigtig pige-undskyldning), at jeg på en normal måned bruger under 1000 kroner på tøj, og at der er nogle gode grunde til, at det blev til liiiidt mere denne måned.

Jeg var inviteret til bryllup, og det krævede en ny kjole. Jeg købte en vinterjakke. Jeg var til et fantastisk loppemarked. Og nå ja, så fandt jeg nogle helt fantastiske vintage-fund.

Jeg vidste dog ikke, at jeg havde brugt så mange penge. 3112 kroner er aaaaalt for meget, og min nye viden giver mig faktisk lyst til at returnere en kjole eller to. Jeg bliver i virkeligheden nok lidt forelsket, når jeg ser en smuk top eller et par lækre jeans. Og så når jeg ikke at tænke mig om, før jeg står ved kassen.

Fremover vil jeg derfor træffe mere aktive valg, når jeg står i prøverummet. Jeg vil holde øje med mit forbrug, og jeg beslutter mig for, at det ikke må overstige 1000 kroner på en måned. Jeg sætter et forbrugsmål i min Spiir-app, så jeg i det mindste kan forsøge at holde mig under mit nye tøjbudget. Jeg finder også på andre måder, jeg vil styre mine tøjkøb. Jeg kan låne eller bytte tøj med mine veninder og sørge for, at jeg sparer op til de køb, der ligger uden for rækkevidde i mit månedlige budget.

Hvis jeg havde holdt mig inden for 1000 kroner i stedet for at gå shop-amok denne måned, havde jeg haft 2112 kroner til at putte i sparegrisen. Det er mange penge!

Minus madplan

Madforbrug

Jeg er i supermarkedet, og som altid er jeg blank. Hvad skal jeg spise til aftensmad? Og skal jeg købe noget ind til morgenmad og frokost i morgen? Hvad har jeg overhovedet lyst til?

Jeg er ikke glad for supermarkeder. Og jeg er ikke glad for at lave mad. Jeg har ingen kreativitet, når det kommer til køkkenet, og jeg ved aldrig, hvad jeg har lyst til. På trods af at jeg er meget organiseret i mange aspekter af mit liv, så gælder det ikke madlavning.

I supermarkedet fylder jeg lidt forskelligt i min kurv. Hytteost, gulerødder, yoghurt, müsli, æbler, rugbrød og kartofler. Min aftensmad bliver således en skål yoghurt med müsli. Det passer mig fint nok, omend det er lidt kedeligt.

Som jeg sidder og gumler, tjekker jeg Spiir for at se, hvor meget jeg egentlig har brugt på indkøb den sidste måned.

Svaret er 906 kroner.

Det er forholdsvis lavt, så jeg lader det være uden at sætte forbrugsmål. Jeg synes dog alligevel, at det hører til ‘små pengevaner’, at jeg gang på gang går i supermarkedet og handler uden den fjerneste idé om, hvad jeg egentlig skal bruge. ‘Madplan, madplan, madplan’, fortæller jeg mig selv. Nu vil jeg i gang, for det vil helt sikkert være sjovere både for mig og mit dankort at gå i supermarkedet med en madplan og indkøbsliste i hånden.

Det koster at være forfængelig

Negleforbrug

Og den pris betaler jeg hver evig eneste måned! Jeg får lavet negle. Fast, én gang om måneden. Men jeg gør det på den ‘økonomiske’ måde. For gennem forskellige tilbudsportaler køber jeg værdibeviser til en manicurebehandling på en neglebar i København, og disse koster mellem 130 og 180 kroner.

Jeg har således brugt 150 kroner på at få lavet negle denne måned.

Med risiko for at lyde forfængelig betyder det meget for mig i en stresset hverdag, at mine negle er smukke, uden at jeg skal gøre noget ved dem selv. Der er bare lige det, at jeg for nogle måneder siden investerede i en lampe samt special-neglelakker, så jeg kan lave samme behandling selv. Jeg er bare aldrig kommet i gang, fordi jeg er nervøs for at springe ud i projektet.

Løsningen på min vane med at få lavet negle til 150 kroner om måneden er altså, at jeg kommer i gang med at tage mit nyindkøbte, ubrugte udstyr i brug. Det negleudstyr jeg har købt for at kunne lave manicure selv kostede 300 kroner. Det svarer til to omgange manicure på en neglebar.

Lad det komme an på en prøve: mon jeg kan gøre det lige så pænt, som negleteknikkerne gør det? Nok ikke. Men jeg kan gøre det meget billigere! Tiden må vise, om jeg så bliver ved med at fikse mine negle selv, eller om det alligevel betyder så meget for mig at få lavet dem i en salon, at jeg gerne betaler 150 kroner for det.

At gøre det selv derhjemme vil i hvert fald koste mig 0 kroner om måneden efter de første to hjemmebehandlinger, og jeg sparer derfor 150 kroner hver måned.

Cafébesøg i massevis

Cafeforbrug

Mine ugentlige ture på café med veninderne er ikke kun forbeholdt kaffe med ‘latte-art’. Jeg er også vild med mad, især at indtage den på en café eller restaurant. Stemningen, serveringen, kvaliteten og så selvfølgelig - trommehvirvel og spændingen stiger - at jeg ikke skal lave maden selv! For som nævnt tidligere er indkøb og madlavning ikke det i verden, jeg allerhelst vil bruge min tid på.

Spiir viser mig, at jeg har brugt 919 kroner på cafébesøg.

Det er uden, at mine 21 kopper kaffe er regnet med. Der var lige den dag, hvor min forelæsning blev aflyst, og min veninde og jeg besluttede os for at fejre det med en omgang moules frites til 180 kroner. Eller da jeg ikke orkede at lave aftensmad og i stedet nappede en burger med en anden veninde på Jagger. Selvfølgelig med milkshake og fritter til. Og så et par andre gange, hvor caféen lokkede mere end supermarkedet… Ups.

Jeg mærker efter. Hvor meget betyder disse cafébesøg for mig? For hvis jeg regner mine indkøb i supermarkedet med, betyder det, at jeg reelt set har et madbudget på omkring 2000 kroner om måneden. Jeg finder ud af, at jeg faktisk ikke nyder cafeturene nok. De er lidt blevet en selvfølge, og sådan synes jeg ikke, det skal være. Især ikke hvis jeg skal blive bedre til at lægge penge til side til min opsparing.

På samme måde som med café-kaffen, skal jeg altså huske at gøre mine cafébesøg til en speciel lejlighed, hvor jeg virkelig værdsætter og nyder dem, så det ikke bare bliver en vane og selvfølge. Jeg sætter igen et forbrugsmål i min Spiir-app, for selvfølgelig må jeg gå på café. Det skal bare ikke æde alt for meget af min SU. Jeg bestemmer mig, at jeg fremover må bruge 500 kroner på cafébesøg om måneden.

Det vil altså sige 419 kroner sparet. Katjiiing!

Fortjener jeg det virkelig?

Mine pengevaner

Jeg er god til at forkæle mig selv… Måske lidt for god? Nu giver det i hvert fald mening, hvor mine penge ryger hen hver måned. Det vil sige de penge, som jeg egentlig hellere vil sætte ind på min opsparing. Med en madplan, mere velovervejede tøjkøb, hjemme-neglesalon og alternativer til, hvad jeg kan lave med mine veninder i stedet for at gå på café og drikke kaffe, kan jeg pludselig overføre 3159 kroner til min opsparing hver måned. Det er jo helt vildt! Og bestemt ikke noget jeg havde regnet med! Ok, jeg havde et overforbrug af tøj denne måned, så beløbet er lidt højt sat. Men jeg indgår en aftale med mig selv om, at 2000 kroner fremover ryger i min sparegris hver måned. På et år vil jeg således have sparet 24.000 kroner op. Score!

Med den måde jeg har planlagt at lægge mine vaner om, kommer jeg bestemt ikke til at mangle noget eller at leve på en sten. Det er altså overskueligt og bestemt også muligt, at jeg begynder at spare meget mere op. Det var målet, og ved at kigge mine pengevaner efter i sømmene, er der pludselig muligheder for, at jeg kan få en kick-ass-opsparing. Yes!

Sådan kan du lave dine vaner om

De der vaner er ikke altid lige gavnlige. Hvis du har et mål om at spare penge op, købe drømmetasken eller rejse sydpå til vinter, så kan du, ligesom mig, se om du kan finde pengene i nogle af de daglige småvaner. Her er tre gode måder, du kan komme i gang.

  • Track dine vaner: For nogle af dem gemmer sig altså godt. Måske du skal sætte dig et mål om, at du i de næste måneder holder ekstra godt øje med din netbank eller din Spiir-konto for at undersøge, hvad du egentlig bruger penge på.
  • Vælg et fokus: Når du har undersøgt dine vaner og fundet ud af, hvor du kunne tænke dig at ændre noget, så vælg et fokus. I stedet for at gabe over for meget, kan det være en god ide, at du bestemmer dig for at ændre én af dine vaner ad gangen.
  • Husk at vaner er svære at ændre: Så selvom du muligvis både har fundet din vane og ændret den, så skal du huske at holde dig selv lidt i ørene, så du ikke falder tilbage i de gamle vaner.

Jeg tror, at jeg med min Spiir-app, som jeg for nylig er begyndt at bruge, vil spare mange penge fremover. Den åbner nemlig mine øjne for, hvad jeg køber, og hvor meget det egentlig løber op. Gad vide, om der mon gemmer sig andre pengevaner, jeg bør kigge lidt nærmere på… Det vil Spiir vise.