Familieliv

Sparetips til dig med dejlige, dyre børn

Vivienne Bruun 22-12-2014

Vi elsker vores børn, og det er det allervigtigste. Men vi er også forpligtede til at forsørge dem i mange år; mad, tøj, fritidsaktiviteter, pasning osv. Det koster mange penge. Det er sikkert ikke nogen overraskelse, men hvor mange penge behøver det at koste?

Hvad koster det at få barn?

Det er ikke småpenge, et barn koster fra det fødes til det flytter hjemmefra. Der er selvfølgelig forskel på, hvad et barn koster, og man kan gøre prisen på et barn op på mange måder, men et gennemsnit lyder på 35.000 kr.om året i 18 år. Det vil sige ca. 630.000 kroner i alt.

Økonomisk overblik hjælper

Det er måske et lidt voldsomt tal, når man først ser det, men hvis du styrer din økonomi med sikker hånd er det ikke overvældende.

Læs også: 10 sparetips når I skal købe babyudstyr

Den bedste start, du kan give dig selv, er at få overblik over, hvordan din økonomi ser ud, så du undgår at skabe et overforbrug, som du ikke kan klare økonomisk. Så kan du også være en god økonomisk rollemodel for dine børn.

Læs også: Sådan opdrager du økonomisk kloge børn

Her er et par tips:

  • Planlæg de større indkøb, så du anskaffer dem i den “billige” sæson, på udsalg. Sandaler om vinteren, flyverdragter om sommeren osv. Størrelsen skal du nok finde frem til, der er masser af hjælp at hente.
  • Køb tøjet i de billige butikker i de år, hvor børnene hærger rundt i deres tøj og vokser ud af det hver 3. måned.
  • Køb alt hvad du kan af brugte ting til børn. Kan du ikke lide tanken om brugt tøj eller legetøj, kan du også søge målrettet efter andre forældres fortrydelseskøb. Så er varerne jo som nye.
  • Arranger tøjbytte-aftener, hvor du bytter børnetøj med andre forældre.
  • Køb børnemøbler brugt på nettet eller på loppemarkeder, og mal dem selv. Så kan børnene også få præcis den farve, de gerne vil have.

"So last season" gælder ikke for børn

Husk at dine børn er ligeglade med, om de får denne sæsons must-have (ihvertfald indtil de når en vis alder…). Det kan du derfor også sagtens være.

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.