Sparetips

15 sparetips, din nærige onkel kunne have fundet på

Karen Johanne Iversen 20-08-2018

Du mærker det sikkert, når din onkel lige har parkeret sin nye slæde i indkørslen, og som (for at det ikke skal være løgn) for nyligt er hjemvendt efter tre ugers wellness-retreat på Maldiverne. Den brændende følelse af misundelse, der strømmer op i dig og minder dig om alt det, du ikke har, men gerne vil have. Du tænker måske: Hvor faen’ får han pengene fra?

“Penge sparet er penge tjent” 💰

De ord har du sikkert hørt selv samme onkel sige et par gange eller tusind. Betyder det, at han er en smålig nærigrøv? Eller sparer han bare, hvor han kan for at få råd til vilde rejser og lækre biler?

Vi har spurgt alle nærigrøvs-onklerne derude til råds og lækker her deres allerbedste sparetips, så du også kan få råd til en Audi TT og 14 dage på Hawaii. Nok er det småbeløb, du sparer, men i det lange løb har du lidt ekstra penge at gøre godt med. Tag dem med et gran (læs: et par kilo) salt, og tag dem i brug eller lad vær’ 😎

  1. Klip remou-bøtten over
    Ikke mere remoulade til den nystegte fiskefilet? Klip bøtten over og fremtryl nok remoulade til de næste par madder. Gør det samme med mayonnaisen og creme-bøtten. Så sparer du lidt penge og kan strække bøtternes indhold liiiidt længere.

  2. Afhent pant fra festen
    Slæbte du en sixpack med hen til forfesten i går, inden du og gutterne tog videre i byen? Der er seks kroners pant, der venter på at blive afhentet 🔜🍺

  3. Gå i bad i fitnesscenteret
    Det her er en absolut ‘win win’ situation, da du både sparer vand OG får straffet jern 💪

  4. Gå glad i bad… på 30 sekunder
    Er du alligevel ikke så meget til de fitte bade, kan du sætte en timer på din telefon og holde badet inden for en bestemt tidsramme. Hvem ved? Måske kan du gang på gang slå din egen rekord?

  5. Stryg og gem gavepapiret
    Det er ikke nogen hemmelighed, at gavepapir er noget af det mest irriterende at bruge penge på. Løsning: Stryg og gem gavepapiret fra din fødselsdag og genbrug det til de næste gaver, du skal give… eller brug avispapir #Lifehack 🎁

  6. Lån et æg (eller syv) ved naboen
    Er du gode venner med naboen? Din nabo vil altid gerne låne dig et æg, en kop mel eller en sjat mælk, hvis du står og mangler. Tjek! ✔️

  7. Frys, gem eller glem kreditkortet
    Er det svært at kontrollere shoppetrangen på indkøbsturen? Løsning: Glem, gem eller frys kreditkortet. Så bliver det fysisk umuligt for dig at ‘svinge kortet’ 💳

  8. Gift dig med en ‘money maker’
    Altså… hvorfor vælge den fattigste, når du kan vælge den rigeste? 🤷

  9. Falske blomster frem for ægte
    Når planten fra mor er gået ud, er der kun én rigtig ting at gøre: skift de ægte planter ud med falske. De holder meeeeeeget længere #protip 🌻

  10. Én mands skrald er en anden mands guld
    Gratis morgenmad, frokost og aftensmad? Kast dig ud i en omgang ‘dumpster diving’ og skrald din mad. Men hvordan? Læs med her, hvor Stine giver dig opskriften.

  11. Rejs væk i julen og slip for at købe julegaver
    Julegaver til mor, far, kæreste, onkel (der i forvejen har alt), kusine og den nevø, du kun har mødt to gange. Synes du, det koster lidt for meget? Rejs væk. Væk fra gaveræs og julestress. Feliz Navidad 🌴

  12. Lav en Ross
    Vil du have mest muligt ud af det hotelophold, du skal på i weekenden? Advarsel: Nu presser vi virkelig citronen! Se bare her 

  13. Prut altid prisen ned
    Why not? Hvis du kan spare en plovmand på din nye støvsuger og et par hundrede kroner i tøjforretningen, hvorfor så ikke gøre det? Prøv eksempelvis med denne sætning: “Kontoen har det lidt stramt, og mit budget er på 500 kroner. Kan vi lande dér?” 🤑

  14. Fortynd, fortynd, fortynd
    Skal shampooflasken, håndsæben og vaskemidlet række lidt længere? You know what to do: fortynd, fortynd, fortynd 💦

  15. Søndagsaftensmad hos mor og far
    Madbudgettet er i den grad rødglødende, og du har lige tømt havregrynspakken. What to do? Giv mor og far et kald og hør, om de ikke donerer en omgang sovs og kartofler til aftensmad. De vil med garanti sige ja og give dig en god portion rester med hjem. Når du har spist op, giver det jo som bekendt solskinsvejr i morgen ☀️🍲

Er du klar til at tage onklernes sparetips i brug? Husk: mange bække små, gør en stor å! … Eller noget i den dur 😉

Hvad er dit bedste nærigrøvs-sparetip? 💰

Har du hørt om vores app?

Med Spiir har det aldrig været nemmere at få overblik over dine penge og forbrug. Appen klarer automatisk tallene for dig, så du altid er på toppen af din økonomi.